Fra den 2/1 - 28/6 2013 rejser vi jorden rundt. Rejseruten er: Uruguay, Argentina, Chile, Australien, Thailand, Burma, Indonesien, Borneo og Singapore. På denne blog vil vi løbende skrive om turen.

Janne og Esben

onsdag den 16. januar 2013

Hvad f... er det for noget

Det er næsten en naturlov. Når vi tager til Sydamerika rammer vi en strejke. Sidste gang var det strejke i Chile. Denne gang er det så buschaufførerne i Argentina.

Da vi ankommer til busstationen i Buenos Aires, undrer det os, at der ikke rigtig er nogle afgange - mærkeligt da busstationen har 75 perroner, så der burde vel afgå en bus af og til.

Det tager os en time at finde ud af, hvad der galt, og vi får at vide, at busserne formentlig først kører igen dagen efter. Vi beslutter os dog for at vente og se tiden an - fordi det gør mange af de lokale, og i øvrigt har vi jo ikke noget sted at tage hen! Først på natten sker der endelig noget, og busserne begynder at køre igen. Og hvad sker der så, når alle aften-busser skal afgå på samme tidspunkt? KAOS!

Vi finder da heldigvis bussen, og vi får sat os ind på vores pladser. Herfra kan vi så se på menneskemylderet, inden vi kører mod Córdoba (se foto).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar