Fra den 2/1 - 28/6 2013 rejser vi jorden rundt. Rejseruten er: Uruguay, Argentina, Chile, Australien, Thailand, Burma, Indonesien, Borneo og Singapore. På denne blog vil vi løbende skrive om turen.

Janne og Esben

onsdag den 13. februar 2013

The Grampians: aboriginal rock art og olivenolie

Efter Great Ocean Road tog vi et par dage i the Grampians, inden turen gik videre til Adelaide.

The Grampians er en nationalpark i det østlige Victoria. Parken er bl.a. kendt for sine aboriginal rock art sites, der viser tegninger på klipper lavet af aboriginere for omkring 6000 år siden. Parken indeholder over 200 steder med tegninger, hvoraf 10 af disse er tilgængelige for turister.

Endvidere besøgte vi et af parkens vandfald og flere flotte udsigtspunkter, idet vi kørte op i bjergene.

I parken er der gode muligheder for at overnatte på forskellige campingpladser, hvilket vi benyttede os af. Om aftenen lavede vi mad over bål, og imens kunne vi nyde synet og lyden af en masse papegøjer. Der var ligeledes sjovt at stå ud af camperen om morgenen og se wallabies (små kænguruer) hoppe omkring på pladsen.

Turen til the Grampians har også budt på et besøg på en olivengård. Her fik vi en rundtur på fabrikken og i olivenplantagen med tilhørende kænguruer, hvorefter der var prøvesmagninger på de forskellige olivenolier. Ude ved olivenplantagen mødte vi også en emu, som gik midt på vejen, da vi kom kørende.

Vi er nu kørt til Adelaide, hvor vi vil slappe af et par dage, inden vi begynder den lange køretur over the Nullarbor plains til Vestaustralien.

















Ingen kommentarer:

Send en kommentar