Fra den 2/1 - 28/6 2013 rejser vi jorden rundt. Rejseruten er: Uruguay, Argentina, Chile, Australien, Thailand, Burma, Indonesien, Borneo og Singapore. På denne blog vil vi løbende skrive om turen.

Janne og Esben

søndag den 5. maj 2013

Dykkerferie på Bunaken

Efter 8 dage på husbåd i Borneo, fik vi atter fast grund under fødderne på den indonesiske ø Sulawesi. Herfra tog vi en en båd ud til en mindre ø, som hedder Bunaken.

Bunaken er kendt for god snorkling og dykning, da hele øen er omkranset af koralrev. På trods af de gæster som kommer her, har Bunaken bevaret sin stille ø stemning, og der er da ingen biler herude. Udover snorkling og dykning er den primære aktivitet afslapning med udsigt til Sulawesis vulkaner.

De fleste dage snorklede vi lige ud for vores hotel, hvor lavvande om eftermiddagen gjorde det muligt at flyde lige over korallerne og have hundredevis af fisk i alverdens farver svømmende omkring en.

Hotellet var ejet af en hollænder og en indoneser, så vi mødte derfor en del hollandske turister. Hotellet var med helpension, og eftersom vi spiste ved lange borde, fik vi rigtig snakket med de øvrige hotelgæster, hvilket var meget hyggeligt. Stedet havde sin egen lille charmerende spa afdeling, hvilket Janne flere gange nød godt af.

Det blev også til to dage med dykning, hvor vi svømmede langs med koralvæggene ud for øen. Specielt det sidste dyk var det mest spektakulære. Nedstigning langs med koralvæggen, mens fiskene kom ud fra korallerne og svømmede omkring en. Masser af farverige skaldyr og snegle, samt flere skildpadder, hvoraf den største, med et skjold på ca en meter. Den bare lå og kiggede på os, mens vi svømmede forbi.

Inden vi fløj videre til Gili, blev det også til et besøg i nationalparken Tangkoko på Sulawesi. Hovedattraktionen her er verdens mindste primat, Tarsieren. Det er et dyr, hvis øjne er større end dens mave. Faktisk er de så store, så de ikke kan roteres. Hovedet kan i stedet drejes næsten 360 gr. Desuden er både arme og ben dobbelt så lange som kroppen. Tarsieren kommer frem fra træerne ved tusmørke, og det var rigtigt sjovt at blive nedstirret af dem.

Den sidste nat blev tilbragt i Manado, inden vores fly afgik kl 6:45 om morgenen. Vi er efterhånden ved ar være vant til de indonesiske flyafgange; enten tidligt om morgenen eller sent om aftenen. Det giver anledning til meget natteroderi enten ved afgang eller ankomst.

Da vores kamera desværre er blevet beskadiget, er der ikke mange fotos til dette indlæg, men vi arbejder pt. på at få opdateret dette indlæg med billeder fra mobiltelefonen.

Tilværelsen skal nu nydes på Gili Air, som er sidste stop inden Bali og familiebesøg.











1 kommentar:

  1. Hej. Jeg fladt lige over jeres blog fordi jeg ville undersøge hvor i Indonesien jeg kunne finde de bedste dykker øer.

    Jeg kan se i har været både på Gili Air og på Bunaken, hvilket sted har i været mest glade for?

    Jeg tænker både på dykker oplevelsen og på helheden med stemningen på øen :)

    Ift dykning er jeg mest interesseret i hvor jeg kan se flest flotte store fisk frem for koraller :)

    Vh Christina

    SvarSlet