Fra den 2/1 - 28/6 2013 rejser vi jorden rundt. Rejseruten er: Uruguay, Argentina, Chile, Australien, Thailand, Burma, Indonesien, Borneo og Singapore. På denne blog vil vi løbende skrive om turen.

Janne og Esben

tirsdag den 21. maj 2013

Luksushotel og Borobudur

Efter et par dage i Sanur på Bali er vi rejst videre sammen med familien til byen Yogyakarta, som ligger på den indonesiske ø Java.

Vi er tjekket ind på det 5 stjernede Phoenix hotel, som er et kolonialt varetegn for byen fra 1918. Hotellet er en oplevelse i sig selv. Der er virkelig kræset om detaljerne, og den gamle koloni stil er bevaret på flotteste vis. 



Ca. 1 times kørsel fra Yogyakarta ligger det berømte Borobodur tempel, centrum for buddhismen i indonesien. Templet blev bygget omkring år 800 f.kr. Og består af omkring 60.000 m3 sten. Efter islams indtog i Indonesien forfaldt Borobodur gennem mange år, som følge af jordskælv og vulkanudbrud. Først i 1983 blev templet endeligt genopbygget. 


Vi tog fra hotellet kl. 3.30 om morgenen for at køre ud til et udsigspunkt hvorfra vi skulle se solopgang over Borobodur. Det var stadigvæk mørkt, da vi gik de sidste 20 minutters gang op til udsigtspunktet. Først nød vi stilheden, men efter kun få minutters vandring begyndte de lokale moskeer rundt omkring at udsende morgenbøn. Da morgenbønnen sluttede begyndte skovens dyr at give lyd fra sig, og lige før udsigspunktet stod hanen op med morgengal kort før solopgang. Ved udsigtspunktet spiste vi vores medbragte morgenmad, mens vi nød solopgangen over Borobodur og de omkringliggende vulkaner.

Efter solopgang var det tid til at se Borobodur tæt på. Det er muligt at gå rundt på de forskellige plateauer for at se de mange billeder udhugget i sten. Borobodur består af 7 plateauer som viser de forskellige stadier i livet med Nirvana øverst. 



Efter Borobodur tog vores chauffør os med på en køretur rundt i området, som endte med et besøg ved et mindre tempel ved navn Selo Griyo. Vi skulle selv gå de sidste par kilometer op til templet, men heldigvis var der udsigt til de flotteste risterasser på vejen derop. 



Den sidste dag i Yogyakarta tog vi på et lokal fuglemarked. Der blev dog også mange andre dyr til salg  lige fra slanger til små søde hundehvalpe. Det var lidt makabert at se et levende marsvin, som var blevet sat ind i et slangebur som madding. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar