Fra den 2/1 - 28/6 2013 rejser vi jorden rundt. Rejseruten er: Uruguay, Argentina, Chile, Australien, Thailand, Burma, Indonesien, Borneo og Singapore. På denne blog vil vi løbende skrive om turen.

Janne og Esben

lørdag den 15. juni 2013

Kakadu

"Top End", som det nordlige Australien kaldes, byder på to flotte nationalparker; Litchfield og Kakadu. Efter besøget i Litchfield brugte vi derfor et par dage i Kakadu. 

Kakadu er langt den mest kendte nationalpark af de to, og parken er da også på Unescos verdensarvs liste. Både på grund af den unikke natur men også kultur. Kakadu er hjemsted for omkring 5000 huler med Aboriginer rock-art. Få af disse er tilgængelige for offentligheden.

Første stop på turen var en bådtur på Adelaide River (sjovt navn, da byen Adelaide ligger 3.000 km væk). Her oplevede vi, hvordan krokodiller kan springe lodret op af vandet for at fange sit bytte som eksempelvis kan være en fugl. Et stykke kød blev sænket ned i vandoverfladen, krokodillen kommer til, kødet trækkes op af vandet og krokodillen sprænger op efter det. Vi så 10 springende krokodiller på vores sejltur. 


Næste stop var Ubirr. Det var bl.a. her "Crocodile Dundee" blev optaget i sin tid. Stedet byder udover rock-art også på en fantastisk udsigt over Arnhem land (aboriginer ejet og lukket for alle andre). Vi nød solnedgangen fra dette udsigtspunkt. 


Dagen efter besøgte vi Nourlangie, hvor det mest imponerende rock-art findes. Her er bl.a. et billede af ånden "Nabulwinjbulwinj" som efter sigende skulle slå kvinder ud med en sød kartoffel, inden han spiser dem! 


Udover krokodiller (som bebor næsten hvert sted med vand i Kakadu) findes der mange andre dyr i parken. De fleste så vi mens vi kørte mellem stederne; dingoer, papagøjer og masser af wallabies som stod i vejkanten.




De muskuløse dressurheste, som vejskiltene reklamerede med, at man skulle passe på, fik vi dog aldrig at se. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar