Fra den 2/1 - 28/6 2013 rejser vi jorden rundt. Rejseruten er: Uruguay, Argentina, Chile, Australien, Thailand, Burma, Indonesien, Borneo og Singapore. På denne blog vil vi løbende skrive om turen.

Janne og Esben

søndag den 23. juni 2013

Uluru

Når man kører mod Uluru (Ayers rock) kommer stenen pludselig til syne i horisonten. Den ligger næsten helt alene herude midt i Australien, kun med selskab af Kata-Tjuta (the Olgas), som ligger 50 km væk. Uluru er 348 m høj, 3,6 km lang, og man regner med, at 2/3 ligger under jorden!

Efter 450 km fra Alice Springs er vi endelig fremme. Vi overnatter i byen Yulara, som er eneste  overnatningsmulighed i 100 km omkreds. Prisniveauet herude afspejler den øde lokation. Vi benytter os af alle tre dage som indgangspasset til nationalparken giver. 

Den første dag regnede det næsten hele dagen, og det var utroligt koldt. Australierne mente, at vi var heldige at se Uluru med vand strømmende ned af siderne. Vi ville dog helst se solnedgangen som, på en skyfri dag, får Uluru til at virke næsten glødende. Den måtte vi dog vente med i første omgang. 


Vi trodser dog det dårlige vejr og gik en lille tur ude ved Uluru. Nedenfor ses Esben ved Mutitjulu, som i gamle dage var det mest sikre sted for aboriginerne at finde finde vand omkring Uluru. Ifølge deres sagn skulle der efter sigende bo en gammel slange i dette vandhul, som har magten til at kontrollere vandforsyningen. 


Ligeledes så vi rock-art ved et gammel shelter, hvor aboriginerne typisk boede 2-3 dage, før de vandrede videre. 


Næste dag blev vejret bedre, og vi besøgte Kata-Tjuta, som betyder "mange hoveder". Modsat Uluru består Kata-Tjuta af flere store sten, og vi gik en spændende dags trekkingtur ind mellem stenene. Turen bød på mange flotte udsigter, og stenene skiftede farve i løbet af turen alt efter solens placering. 





Om aftenen var vejret klaret op, så vi fik mulighed for at se solnedgang over Uluru. Vi parkerede, så vi kunne ligge i camperen og kigge ud af den åbne bagsmæk. Det var fantastisk af se Uluru skifte farve og til sidst gløde indtil solen gik ned, og den blev mørk. 





Den sidste dag så vi solopgang over Kata-Tjuta, inden vi satte kurs mod Kings Canyon, der ligger ca 300 km fra Uluru. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar