Fra den 2/1 - 28/6 2013 rejser vi jorden rundt. Rejseruten er: Uruguay, Argentina, Chile, Australien, Thailand, Burma, Indonesien, Borneo og Singapore. På denne blog vil vi løbende skrive om turen.

Janne og Esben

mandag den 10. juni 2013

Wellness og afslapning på Nordbali

Efter 4nætter i Ubud satte vi kursen mod byen Tejakula på Nordbali. 

Nord for Ubud kørte vi igennem et flot landskab med risterasser og kaffeplantager. Vi stoppede ind på et besøgscenter for den lokale Luwak kaffe.

Luwak kaffe er en indonesisk kaffedelikatesse, som bl.a. er kendt som verdens dyreste kaffe. Det specielle ved Luwak kaffe er, at bønnerne har passeret igennem fordøjelsessystemet på en luwak og opsamles fra dyrets afføring, inden de viderebearbejdes.



 
Rundvisningen på besøgscenteret sluttede af med en prøvesmagning. 




Udsigtspunkt på turen, hvor vi gjorde stop. 



De sidste 4 nætter på Bali skulle vi bo på Resort Cili Emas, som ligger direkte ud til den sorte strand på Nordbali. Familien blev dog noget betænkelig, da chaufføren efter en længere grusvejstur kørte ned gennem en bæk for derefter at fortsætte af en endnu mindre markvej, som kun de lokale tilsyneladende kendte. Familiens skeptisk blev dog heldigvis hurtigt vendt til noget positivt, da de først kom ind på Cili Emas, som er et lille resort ejet af en tysker.



Dagene på Cili Emas blev primært brugt på afslapning ved poolen og på wellness behandlinger, som Cili Emas tilbød i en lille spa-afdeling, som lå lige ved siden af poolen.



Efter nogle dejlige dage på Cili Emas blev det tid til at tage afsked med familien. Ligeledes blev det tid for os til at sige farvel til Asien, da vi efter afskeden med familien selv tog en flyver videre til Darwin i Australien. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar