Fra den 2/1 - 28/6 2013 rejser vi jorden rundt. Rejseruten er: Uruguay, Argentina, Chile, Australien, Thailand, Burma, Indonesien, Borneo og Singapore. På denne blog vil vi løbende skrive om turen.

Janne og Esben

torsdag den 22. januar 2015

2015 - Vestaustralien - afgang

Nu er det 1 1/2 år siden, at vi kom hjem fra vores jordomrejse. Da vi kom hjem havde vi brug for en rejse-pause. Vi var mættede med indtryk og trængte blot til at nyde livet i Danmark sammen med familie og venner. Vi trængte med andre ord til at være hjemme. Når rejselivet ikke længere imponerer og fasinerer, så er det på tide at tage en pause. Herudover er vi nu blevet 3, da vi har fået en lille søn, så fokus har også været på andre ting i tilværelsen. 

Men i løbet af det sidste halvårs tid er vores udlængsel vendt tilbage. Vi har igen fået lysten til at rejse tilbage. Så hvorfor ikke tage en ny strækning i det vestlige Australien? 

Man må sige, at vi frygtede den lange flyrejse med en 13 måneders gammel søn Liam. Men hvad vi ikke vidste på forhånd var, at en presset flytur, blot var noget, som vi kunne drømme om. 

Vi tager til Hamborg aftenen forinden vores tidlige morgenfly, og tager så en nat på et lufthavnshotel, så vi kan være friske og veludhvilede til den 22 timers lange flyrejse til Perth. Så langt så godt. Vi vågner kl 5.00, og står så op for at spise morgenmad, inden turen ud til lufthavnen. Men efter et kig på Liam bliver vi urolige. Han har pludselig fået røde knopper over det meste af kroppen. 

Nu var gode råd dyre. Forsikringsselskabet og den danske lægevagt blev inddraget. Lægevagten kunne ikke sige noget, men forsikringsselskabet kunne da oplyse, at vi ikke var forsikringsdækket, hvis vi ikke fik ham undersøgt af en læge inden afgang. Alle sejl bliver sat ind på at skaffe en læge på rekord tid. Det endte med at blive en læge i lufthavnen. Lægen kan ikke give os en dianose, men forsikrer os om, at vi under ingen omstændigheder skal med vores fly grundet vores søns ve og vel samt evt. smitfare. Vi bliver herefter på det nærmeste evakureret ud af bagindgangen og kommer så med en ambulance til sygehuset. 

På sygehuset bliver Liam tilset af hele 3 læger på børneafdelingen. De havde problemer med at fastslå en dianose, men de formodede at det var en allergisk reaktion, som formentlig skyldtes noget øremedicin, som han havde fået af vores egen læge. Men lægerne gav kl 9.30 ok til, at vi gerne måtte rejse, hvis vi blot stoppede med at give ham øre-medicinen.  Nu var problemet så bare, at vores fly var fløjet! 

Forsikringsselskabet var nu meget i tvivl om, hvorvidt de ville dække, da vi ikke havde søgt om en forhåndsgodkendelse til at rejse med Liam nu hvor han havde fået medicin mod ørepine. Vi tog en taxa tilbage til lufthavnen. Den ene time tog den næste, og selvom vi flere gange rykkede for svar, var der hele tiden undskyldninger fra forsikringsselskabets side om, at de ikke kunne give os en tilbagemelding. Sidst på eftermiddagen fik vi endelig en tilbagemelding på, at de havde besluttet sig for at dække, og at de ville sørge for nye flybilletter. Kl 20:30 gik vi så ombord på flyet. Første flyvning til Dubai gik godt. Liam lå i en baby-kabine/seng, og vi sad sammen med en sød pige, som tilmed gerne ville passe Liam. Så med babysitter og en dreng som tilmed gav sig til at sove nogle timer, så gik det over al forventning. 

5 timers ventetid i Dubai gik også godt med en dreng som sov store dele af tiden. Den sidste flyvning til Dubai var en lang en lang 11 timers flyvning, hvor vi tilmed fik tildelt to pladser med en midtergang imellem, så vi ikke sad sammen. Vi fik dog tildelt nyepladser, så vi kunne få 3 pladser, men ingen baby-seng/kabine, da lederen mente, at det var Liam for stor til. Vi starter hårdt ud med nogle timers skrig og skrål, og folk omkring os er pænt trætte af os. Kabinepersonalet er derimod søde og forstående, så da vi tager Liam ned i bagenden af flyet (køkkenet) bliver Liam pludselig i bedre humør, nu hvor der er masser af søde tøser, som giver ham en masse opmærksomhed. Resten af flyturen går herefter fint. Og det er en helt fantastisk følelse at lande i Australien - nu er vi endelig fremme. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar